Om en uge går vi ind i påskeugen, og for mange er det lig med sæsonåbning i sommerhuset.
Egentligt havde vi planlagt en arbejdsdag, hvor vi ville trimme strandengen for uønskede vækster, men da Coronaen stadig fylder for meget, er dette initiativ udsat.
Ligeledes afventer vi også en mere Coronafri tid inden vi arbejder videre med muligheden for at etablere et dige.
Normalt vil vi ikke fylde disse mails med reklamer, men pga. Høker- og Coronasituationen, så gør vi denne gang en undtagelse.
Det er med stor glæde, at frivillige har valgt at genstarte Høkeren med genåbning Palmesøndag og med daglige åbningstider hele påsken. Der er mulighed for at bestille varer på 5460 5400 eller på mail: fhh-bestil@femo.dk Se billede nederst i mailen.
Ligeledes åbner kroen op for et take away tilbud i påsken, se vedhæftede ark med menukort.
Vi glæder os til at ses i påsken.