Kære alle fritidshusejere i Lille Strandgård Femø
Det er blevet tid til en julehilsen fra grundejerforeningen.
Tak for gode stunder i løbet af året på Femø. 2020 blev på mange måder et besynderligt år, som også har haft betydning for øen.
Heldigvis kan vi stadig besøge Femø, når rejserestriktioner begrænser rejser ud i verdenen.
Generalforsamling
Tak for sidst til alle jer der deltog i årets generalforsamling. Dels var vi repræsenteret fra flere grundejere, end vi har været i mange år. Det betød at vi kunne få vores nye vedtægter godkendt i første runde. Dels gav det en god debat om de forskellige forslag, der var blevet fremsat på generalforsamlingen.
Bestyrelsen har påbegyndt arbejdet med de forskellige ting der blev besluttet.
Referater og vedtægter findes under henholdsvis Om os -> Vedtægter og Om os -> Generalforsamlinger på denne side.
Glædeligt nyt om badebroen
Vi oplevede desværre to gange ekstremt højvande, det betød at flere brofag flød væk. Første gang blev alle fundet på Femø. Anden gang var der flere brofag der helt havde forladt Femø. Heldigvis har nogle af vores gode venner på Lilleø fundet de fleste brofag, så tabet var begrænset. Vi arbejder med at finde en løsning, så broen bliver, hvor den skal være i hele sæsonen.
Vigtige dage 2021
Langfredag indbyder vi til arbejdsdag, hvor vi vil have naturpleje af vores område for øje.
Pinselørdag sætter vi badebroen op.
Den 23. juni vil der være Skt. Hansbål og tale.
Lørdag i uge 42 tager vi badebroen ned og holder generalforsamling på kroen.
Høker situationen
Femø Beboerforening har bedt mig videresende et brev om høker situationen, med en opfordring til at bidrage. Det vil have stor værdi, for alle os der bruger øen, at vi igen kan få en høker, med tilpas udvalg af dagligvare.
I og jeres kære ønskes en glædelig jul og et godt nytår, vi ses på Femø!
Henning Hellwing